Ved de sørgelige rester af Sankt Gertruds kloster i Væ kan man læse på både svensk og engelsk, at klostret blev brandskattet i 1500- og 1600-tallet, men ikke et ord om, at Sveriges heltekonge Gustav II Adolf var blandt mordbrænderne.

OVERRUMPLINGEN I VIDSØ 1612

Oversættelse: Mads Kierkegaard

Gustav II Adolf hyldes i svensk historieskrivning som en lysende heltekonge, og menneskene i Skåneland spiser kager, som bærer denne svenske konges navn. Men hvis menneskene vidste, hvad denne monark udrettede i Skåneland under den såkaldte Kalmarkrig, kunne de let få bagværket galt i halsen.

I februar 1612 trængte den nykårne svenske konge Gustav II Adolf ind i Skåne med en hær på 3.000 mand for at brænde, stjæle, myrde og skænde. Allerede året i forvejen var det lykkedes ham med ild og sværd at indtage og plyndre byen Christianopel i Blekinge på en sådan måde, at størstedelen af byens indbyggere, mænd som kvinder og børn, mistede livet. "Indbyggerne blev nedhuggede, Mødrene kastede deres Børn over Murene og sprang selv bag efter. Andre kastede sig i Baade, der blev overfyldte og sank. Efter dette Blodbad blev Byen afbrændt".

En for nordøstskåningerne rædselsfuld uge tog sin begyndelse. Få mennesker skulle undslippe levende, og røgsøjlerne lå tungt over Helgeådalen. Svenskerne satte ild på Glimager, Broby, Emmislev, Hjersås, Knislinge, Gryd, Ferlev, Fjelkested, Aridslev. Åsum, Skiberslev, Ønnested og Væ gik op i røg og mordbrænderfærden fortsatte over Vinslev, Sørby, Gumløse, Stoby, Ignebjerg, Brønnested, Hesselholms gård, Finje, Vankiv, Røge, Hørje og Nørre Ågerup. Den svenske konge skrydede selv over sine bedrifter i et brev, hvor det hedder, at han og hans tropper har "grasserat, skövlat (hærget), bränt och ihjälslagit alldeles efter vår egen vilja."

Gustav Adolf blev reddet
Da svenskerne den 11. februar slog lejr i Vidsø og varmede sig ved flammerne fra kirkens inventar, blev de pludselig overrasket af en skånsk-dansk styrke under befaling af Anders Bille. Svenskerne flygtede i panik ud på Visse søs is og omkom i hundredvis. Gustav II Adolfs hest røg gennem isen, men en svensk rytter ved navn Thomas Larsson var tilstede og trak majestæten op.

Det svenske plyndringstogt i Skåne var forbi for denne gang, men svenskerne havde brændt 24 sogne og udplyndret den rige og vigtige købstad Væ. På ny stillet over for rapporter om rygende ruiner, lemlæstede mennesker og voldtagne kvinder opfordrede Christian IV de overlevende mennesker i Væ til at bosætte sig i den planerede fæstningsby Christianstad, som skulle blive en "lås for Skåne".

Det var også gået slemt ud over Halland, da en svensk afdeling under feltmarskal Cruus med ordrer om "i Halland röva, bränna och ihjälslå allt vad han kan överkomma" havde lagt atten sogne og byen Varbjerg i grus og aske.

Censur på mur
Fru Sofie Ulfstands brev fra København i februar 1612 beskriver til en vis grad, hvordan man oplevede katastrofen i Skåneland. "Jeg kan ikke skrive Dig til, hvilken ynkelig Sorg vi have været udi i Skaane og hverledes Fruer og Børn kom nøgne av Sengen om Nattetide og vare glade de slap og kom herover til Sjælland med Livet; thi de Svenske kom ned og var Gustav med dennem, som er Kong Carls Søn, og vare de 17 Faner Fodfolk og 5 Faner Ryttere og brændte og sloge ihjel for Fode, alt de kunde overkomme."

Under en restaurering i Ravlunde kirke i 1930 fremdrog man under pudset følgende tekst om den svenske konges bravader i Skåne: "Anno 1612, den 4 Februari kome de Suenske ind i Giønge Herrid der Brende røffuede oc ødelagde de vid fem eller sex oc tiüfue Kyrcke sogner: Den 8 Februari Brende Ve, denne 11. Dag bleffue de tappert i gien Besøgte aff vorris Kongis folck antastede på Visse Sø bade y hjielslagne oc Drucnede nogle tiuffue Hundrede mend oc miste al derris Bitte: som de hafde tagit: C.M.V." Efter den svenske erobring af Skåneland var teksten tydeligvis blevet så generende for de svenske erobrere, at de lod den overmale.

Marodør får monument
På 300-årsdagen for træfningen ved Vidsø lod "tacksamma och trofasta ortsbor (landsbyboere)" rejse et mindesmærke - ikke for Anders Bille og hans skånsk-danske forsvarere - men for den svenske heltekonge Gustav II Adolfs redning! Monumentet bærer teksten "Minne af Konung Gustaf II Adolfs räddning i Wittsjö den 11 februari 1612 av ryttaren Thomas Larsson. - Bygdens män och kvinnor reste stenen på 300-årsdagen".

Stakkels vildledte "ortsbor".

Kilder

Uno Röndahl "Skåneland utan förskoning"
"Skåneland ur det fördolda"

Folke Hellberg "Skånes historia"

Jonny Ambrius "Skånes historia i årtal"

Stiftelsen Skånsk Framtid "333 årsboken"

[Tilbage til hovedsiden]