[På svenska] [På dansk]

Karl XI-monumentet i Landskrone i 1965, da ukendte gerningsmænd havde fjernet skjoldet med det svenske rigsvåben, som løven holder rettet mod København. I modsætning til det postyr, det vakte, da hovedet blev stjålet fra "den lille havfrue", herskede der tavshed ved denne begivenhed.

Karl XI på bastionen i Landskrone

Bronzeløven i Landskrone symboliserer Karl XI, og skjoldet, som løven lægger poten på, er Sverige. Det svenske sejrsmonument vækker ikke ligefrem nogen forsonende følelser: "Skåne er svensk, pas hellere på danskere" var budskabet, da man placerede monumentet på det hjørne af Landskrones Citadel, som vender mod København.

Monumentet, "en taknemmelighedens mindegave til kong Carl XI", som det hedder i Helsingborgs Dagblad, blev indviet i 1932 under stor højtidelighed i kronprinseparrets nærvær. Da monumentet blev præsenteret for første gang i 1931, opstod der en farlig diskussion om, hvor det skulle stå, men til sidst besluttede man sig for at rejse det på den bastion, som vender mod det gamle moderland. Pengene, som man begyndte at indsamle i 1911 på initiativ af en høj officerer i byen, major H Wilkens, strakte ikke til den ønskede rytterstatue af Karl XI, så man måtte nøjes med en bronzeløve på en sokkel med kongens initialer, så "ingen fremmed kan forblive uvidende om hvis minde, monumentet hylder", som det hed i Sydsvenska Dagbladet.

Monumentet blev med Landskronepostens ord rejst "til minde om den konge, som frem for nogen anden virkede for byens udvikling og til minde om hans ærefulde strid ved Landskrone". Pressen nævnte intet om de forfærdelige dage mellem den 5. og 10. december 1676, hvor den svenske armé under ledelse af Karl XI:s lagde hele Landskrone-egnen øde med hjemsøgelser, plyndring og mordbrand, eller om at skånelænderne kæmpede på den danske side i det blodige slag ved Rønnebjergs bakker. I stedet blev Karl XI nu fremstillet som "befrieren", eller som herredshøvding Schmidt sagde i sin tale ved indvielsen: "Måtte det [monumentet] i al fremtid pryde sin plads og stå som en påmindelse om den store svenske konge, som definitivt sikrede Skåne for Sverige og de i Roskildefreden erhvervede provinser gennem slaget ved Landskrone den 14. juli 1677". Derefter afslørede kronprinsen, den senere kong Gustav VI Adolf, monumentet med ordene: "Til minde om Karl XI, den store rigsbygger, svenskhedens bevarer".

Hvordan der kunne findes nogen "svenskhed" at bevare i en landsdel, hvor Karl XI forkyndte, at indbyggerne skulle vendes af med deres danske sæder og skikke, "så de mister kærligheden til Danmark", fortæller historien ikke noget om.

Læs videre om da man fejrede erobringen og forsvenskningen af Skåneland