[På dansk] 
[På svenska]
[På dansk]
Karl X Gustav blev rejst på Stortorvet i Malmø i 1896 af nationalromantiske malmøboer, så han med statuekomiteens ordfører greve Arvid Posses ord atter kunne "fremtræde for sit i henrykkelse jublende folk!"
Karl X Gustavs statue i Malmø
I Skånes hovedstad står der på byens fornemste torv en statue af den mand, som erobrede Skåneland, efter at han var gået over bæltets is og faldet Danmarks konge Frederik III i ryggen. Med sit tomme stenblik skuer han, Karl X Gustav, ud over sine erobrede domæner og byder de danskere velkommen, som lander på Skibsbroen.
Karl X Gustavs æresstatue i Malmø blev rejst i forbindelse med den Nordiske industri- og sløjdudstilling i 1896. Fra dansk side var man mildt sagt behersket i begejstringen over, at der blev opført et monument over den mand, som havde bragt så meget ulykke over begge sider af Øresund. Redaktøren af den radikale Malmøavis "Framåt!" Johan Berndt Westenius var af samme opfattelse; der var tale om intet mindre end en fornærmelse mod det danske folk. Hans Wachtmeister på Johanneshus mente også, at det "ikke er særligt passende, at vi ved første skridt, danskerne tager på svensk jord, minder dem om, hvordan vi føler os lykkelige over at være sluppet fra Danmark". Men flertallet af skåningerne var positive; der var heller ingen, som pegede på det temmelig unikke i, at en erobret provins rejser statuer over sine erobrere, og dagen før indvielsen irettesatte Skånska Dagbladet de danske presseorganer, som "helt uden grund havde søgt at fremstille monumentet som et udtryk for svensk chauvinisme ... Når vi i morgen blotter vores hoveder for den i bronze fremtrædende, vældige herskerskikkelse - 'Nordens lynild' som han en gang er blevet kaldt - hilser vi ham som den konge, i hvis regeringstid landet fik sine naturlige grænser mod syd tilbage og ser i hans billede en formaning til nulevende og kommende slægtled om at være tro mod de grænseskel, som naturen har afstukket". Læg særligt mærke til ordene "fik tilbage". På den gamle henrettelsesplads Stortorvet, hvor skånske modstandsfolk havde mødt en skånselsløs død, rejste man den store rytterstatue. På indvielsesdagen noterede Skånska Dagbladet sig, at der vajede svenske flag over de fleste af hovedgadernes huse, "en del ret store", og man konstaterede ligeledes, at der med "formiddagens tog og dampskibe fulgte masser af fremmede. Antallet af danske gæster turde dog ikke have været større end den foregående søndag, og disse rejsende gik for det meste direkte til udstillingen efter i forbifarten at have kastet et undersøgende blik på festlighederne på stortorvet."
Afsløringsceremonien blev indledt med, at apoteker Salomon Smith oplæste greve Carl Snoilskys kantate, hvori det bl.a. hed:
"Du Krigarfurste, som i bronsen glänser
På tyglad fåle1 här vid
Sundets strand,
Naturen själf utstakat först de gränser,
Som med ditt svärd du bördat åt vårt land.
På Polens hed din seger skrefs i sanden,
Mot Selands ö du fåfängt sträckte handen;
När dig ett hitintill från ofvan nått;
Men svenskt är Skåne efter häfdens mening,
Och af eröfringen det vardt förening
Emellan hjärtan - ej på kartan blott."
1) tøjlet fole
Historikeren Martin Weibull, som var en af initiativtagerne til statuen, hævdede i sit festskrift, at Karl X Gustavs krige mod Danmark egentlig ikke var eksempler på svensk aggressivitet, men et tidligt forsøg på en nordisk enhedspolitik, og at "Tusindårige bånd var blevet sprængt, men naturens grænser var blevet staternes." Imidlertid klingede argumentet om, at Karl X Gustavs angreb på Danmark var nordisk integrationspolitik i 1600-talsform og særligt den svenske historieskrivnings kæphest om erobringen af Skåneland, "de naturliga grænser", falsk i Danmark, som på den tid var truet af Tyskland, og hvor fandtes egentlig den "naturlige grænse" i Sønderjylland?
I 1909 opstod der planer om at rejse en kopi af erobrerstatuen i Stockholm. Da man året forinden havde fejret 250-dagen for Roskildefreden med en dyrt bekostet begivenhed i den kongelige hovedstad, havde man bl.a. skaffet sig en kopi af Karl X Gustavs Malmøstatue. Nu ville man have, at kopien skulle skiftes ud med en statue i et langtidsholdbart materiale, men dette vakte stort misbilligelse i Skåne. Bl.a. ledte Sydsvenska Dagbladets Carl Herslow et protestmøde i Malmø, som samlede et par tusinde tilhørere, hvor han vendte sig mod de stockholmske planer om at "usurpere" eller "annektere" statuen af skåningernes mest elskede konge, med hvilken de viste "for alverdens folk og mest for vore naboer", hvor stor deres taknemmelig var mod landsmanden Karl X Gustav, der gjorde skåningerne svenske. Til slut vandrede mødedeltagerne til erobrerstatuen på Stortorvet, hvor man sang den svenske nationalsang og råbte hurra for Sverige. Forslaget om at lave en afstøbning af statuen blev da også forkastet. Stockholm skaffede sig i stedet sin egen Karl X Gustav-statue, som blev rejst i 1917. Så var alle godt tilfredse og ingen havde "usurperet" eller "annekteret" noget - altså bortset fra manden til hvis ære statuen er rejst.