[På dansk] 
Tycho Brahes anlæg Uranienborg på Hven i Øresund lå på øens højeste punkt med fri udsigt i alle retninger, mod såvel Skånes som Sjællands kyster.
Oversættelse: Søren Madsen
Det danske adelsvælde i 1500- og 1600-tallet var i mange henseende meget ulykkeligt, men det hindrede ikke at mange adelsmænd var store fædrelandsvenner som bragte ære over sine navne. Nogle gav store bidrag til kunsten og videnskaben, f.eks. Arild Huitfeld som skrev en Danmarkshistorie på det danske modersmål "Danmarckis Rigis Krønicke", og skåningen Herluf Trolle (født på Lillø slot ved nuværende Christianstad), som engagerede sig i skolevæsenet. Men Tycho Brahe må alligevel anses som vort største skånsk-danske navn blandt de lærde.
Tyge (Tycho er en latiniseret form) Ottesen Brahe blev født 1546 på slottet Knudstrup nær Helsingborg, på Sønderåsens ende mod syd. Dog var det ikke der han voksede op, idet hans far Otte Brahe havde lovet sin barnløse bror Jørgen Brahe, at hvis han fik en søn skulle hans bror Jørgen, som var gift med Inger Okse (søster til den store statsmand Peder Okse), få drengen som sit eget barn.
Derfor voksede Tycho Brahe op på Tosterups slot nede på Østerlen i det sydøstlige Skåne. Tycho Brahe voksede op ensom og uden søskende og blev derfor overforkælet af sine stedforældre. Måske var det det som grundlagde den hensynsløshed som senere i livet skulle vise sig blive skæbnesvanger for ham. Som seksten årig sendtes han af sin farbror Jørgen til Leipzig for at studere jura, og studierne fortsatte senere i Wittenberg, Rostock og Augsburg. Men det blev ikke til meget jura. Istedet kastede den unge Tycho sig over sit favoritstudium, astronomien.
I Rostock blev den diskussionslystne og stædige Tycho Brahe uven med en dansk landsmand, hvilket mundede ud i en fægteduel hvor Tycho mistede sin næse. Han gik derfor resten af livet med en forloren næse af sølv og guld. Men den faldt ofte af, så han måtte altid have lim i lommen så han kunne sætte den fast igen.
Da stedfaderen Jørgen Brahe døde 1565, kom Tycho tilbage til hjemlandet og besøgte mest sin morbror Sten Bille, lensmand på Herrevadskloster. Nu kunne Tycho Brahe koncentrere sig helt om stjerneforskningen og det var på Herrevadsklosters gårdplads han en efterårsaften 1572 opdagede en ny stjerne i Cassiopeia, hvilket blev begyndelsen til hans ry. Han udgav 1573, med fjorårets observationer som underlag, en bog "De nova stella" (Om den nye stjerne), hvilket gjorde ham næsten verdensberømt, og fik hans landsmænds øjne op for hans usædvanlige begavelse på det astronomiske område. Selv kong Frederik II fik øjnene op for ham og satte ham til at forelæse ved Københavns Universitet og tildelte ham 1576 øen Hven i Øresund på livstid hvor han kunne indrette observatorium og laboratorium. Han byggede på denne ø Uranienborg og Stjerneborg med kupler og tårne og holdt her som en videnskabens fyrste sit hof og tog imod konger og dronninger og berømte videnskabsmænd. Anlægget, som lå på en åben høj på øens højeste punkt, var omgivet af blomsterbede og frugthaver, og blev bygget efter mønster fra arkitekten Palladios Villa Rotonda ved Vicenza.
Kung Jacob af Skotland besøgte Tycho Brahe på Hven den 20. marts 1590.
Tycho Brahe anlagde også et eget mekanisk
værksted, et glaspusteri, apotek, papirmølle, bogtrykkeri og
bogbinderi, og blev således Skånelands første bogtrykker.
Papirbruget flyttede senere til Klippen. Et stort antal
studerende opholdte sig også på Hven og uddannede sig. Her
boede Tycho Brahe i 20 år, og som værtinde på slottet sad
Kirstine Barbara, en bondedatter, præstedatter eller
tjenestepige - herom strides de lærde - med hvilken Tycho Brahe
var gift og fik otte børn med. Dette korsede hans adelige slægt
sig over. De ville ikke anerkende ægteskabet og på flere
slægttavler betegnes Tycho Brahe som ugift.
Men i sit forhold til bønder og undersåtter var han egenrådig, hård og hensynsløs. Det fængsel som fandtes på Hven lod han ofte være fyldt. Da kong Frederik II døde 1588 mistede han også sin trofaste beskytter. Misundelsesfulde mænds intriger gjorde at han snart kom i unåde hos den nye konge Christian IV og mistede efterhånden den økonomiske støtte han så længe havde nydt. 1597 blev han tvunget til at forlade Hven, og sluttede sit liv i landsflygtighed i Prag. Han døde 1601 og ligger begravet sammen med sin hustru Kirstine i Teynkirken i Prag. Sin sorg og bitterhed havde han givet udtryk for i en elegi til Danmark hvis første verslinier lyder:
Sig mig dog hvad var min Brøde
Da din Søn du bort at støde
Fra dit Hjerte nænne kan?
Har du glemt min Kærlighed:
Det var mig som monne bære
Op til stjernerne din Ære
Hele Himlen kan ju være
Vidne til min Sønlighed.
1592 besøgte den blot 15-årige Christian IV Uranienborg. Allerede fem år efter kongens besøg opstod mellem Tycho Brahe og kongen så store uoverenstemmelser at Tycho Brahe måtte forlade Hven.
KILDER
Ellen Rydelius "Skånska slott"
Hans Wåhlin "Boken om Skåne"
Jonny Ambrius "Skånes historia i årtal"
Folke Hellberg "Skånes historia"