Corfitz Ulfeldt er gået over i i historien som den landsforræder, der hjalp Karl X Gustav og Sverige med at tvinge Danmark til den hårdeste og mest skæbnesvangre fredsslutning nogensinde - "panikfreden" i Roskilde 1658, hvor man bl.a. afstod Skåneland til Sverige.

LANDSFORRÆDEREN

Oversættelse: Mads Kierkegaard

Han blev betragtet som Danmarks rigeste og mægtigste mand. Han stod i høj gunst hos kong Christian IV, som ophøjede ham til rigshovmester, der i dag svarer nogenlunde til finansminister, og lod ham ægte sin datter Leonore Christine. Men han døde som et stykke jaget vildt ved floden Rhinen. Man ved ikke engang, hvor han blev begravet. Derimod findes et mindesmærke efter ham, men et lidet smigrende sådant. I Nationalmuseets gård i København findes en såkaldt "skamstøtte", som maner "skam og skændsel" over ham. Men hvordan kunne denne mand, den danske adelsmand Corfitz Ulfeldt, havne i sådan ulykke?

Svaret må nok blive, at han hovedsageligt selv bar skylden for sin skæbne. Han havde gjort sig skyldig i groft og gentagende landsforræderi og er gået over i historien som den overløber, der hjalp Karl Gustav X og Sverige med at tvinge Danmark til den hårdeste og mest skæbnesvangre fredsslutning nogensinde - "panikfreden" i Roskilde 1658, hvor man bl.a. afstod Skåneland til Sverige.

Da Corfitz Ulfeldt var kommet højst op på samfundsstigen i Danmark, begyndte han helt på egen hånd at træffe beslutninger vedrørende riget uden først at spørge den aldrende kong Christian IV til råds. Ved den ulykkelige Brømsebrofred 1645, hvor Danmark blev tvunget til at afstå bl.a. Halland i 30 år til Sverige, undertegnede Corfitz Ulfeldt de hårde vilkår som Danmarks mand, og den gamle konge modtog sin svigersøn i København med bebrejdende ord. Men det lykkedes alligevel Ulfeldt at beholde sin stilling nogenlunde uberørt til Christian IV's død i 1648.

Ulfeldt styrede derefter Danmark i flere måneder, inden svogeren Frederik III blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt, og det blev ikke bedre af, at deres gemalinder hadede hinanden. Rigshovmester Ulfeldt gjorde i forbindelse med kongevalget 1648 alt for at indskrænke kong Frederiks magt. Denne indledte på sin side en undersøgelse mod Ulfeldt, hvor hans finansadministration blev gransket. Kongen signerede 1651 et dokument i hvilket, en hel række anklager blev rettet mod rigshovmesteren, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.

Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende frem gennem sit eget fædreland. Dermed blev han også medansvarlig for mordene på tusindvis af sine landsmænd. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse; penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat.

Med en dansk landsforræder ved sin side og med den danske stats penge i sin kasse lykkedes det således Karl X Gustav at erobre næsten hele Danmark, og en hvis sadisme kan spores i den svenske konges træk ved fredsforhandlingerne at sende landsforræderen Ulfeldt som svensk forhandler mod hans gamle landsmænd.

Corfitz Ulfeldt fik betydelig løn for de tjenester, han havde ydet den svenske konge under felttoget. I fredsbetingelserne kom der til at stå, at han skulle have alle sine konfiskerede ejendomme i Danmark tilbage. Derudover skænkede Karl X Gustav ham fire fynske godser og hele Langeland. Han fik bl.a. også den svenske konges "donation" på landsdommeren Jørgen Seefelds store bibliotek på Ringsted Kloster, som var Danmarks største og dyrebareste i privat eje. Det, der stod tilbage af Seefelds bibliotek efter Ulfeldts plyndring, "skænkede" Karl X Gustav til hofrådet Peter Julius Coyet, og alene denne del af biblioteket skal have beløbet sig til 4-5000 bind. Ulfeldt plyndrede også Otto Krags bibliotek på Egeskov, og ligesom Seefelds blev det senere sendt til hans nyindkøbte gård i Malmø (det nuværende Tunneln på Adelgatan).

I Skåne blev Ulfeldts formue udvidet med omkring 900 gårde, og dertil fik han Sølvesborg slot og len. Gennem fordelagtige køb kunne han desuden øge sine skånske godsbesiddelser med Torup, Bosø kloster og Gladsakse. Som belønning for sin store tillid blev han også betroet den svenske konges opgave at modtage hyldesterne fra indbyggerne i det erobrede Skåneland. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet stormen på København under den anden danske krig.

Corfitz Ulfeldt blev i dømt husarrest, mens han ventede på rettergang, men havde held til at flygte sammen med sin hustru Leonora Christine til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift og at de afstod alt, hvad de ejede.

Under en udenlandsrejse i 1662 fortalte Ulfeldt kurfyrsten Wilhelm af Brandenburg, at han planlagde at styrte den danske konge, og han tilbød kurfyrsten Danmarks krone. Da Wilhelm afslørede ham, blev Ulfeldt dømt til døden i Danmark. En dukke, som var fyldt med indvolde fra en gris, blev halshugget, og hans gård på Gråbrødretorv i København revet ned og på denne plads rejst den nævnte "skamstøtte", på hvilken der står: "Til evig skam, spot og skændsel - Korfitzs Ulfeldt". Ham selv fik man aldrig fat på, men hustruen, kongedatteren Leonora Christine, blev arresteret under et besøg i England og sat i fængsel i Københavns "Blå Tårn". Hun blev først løsladt efter 22 år og døde 1698. Corfitz Ulfeldt døde 1664 i Tyskland som en ludfattig og forfulgt mand, måske mindet om Gaius Julius Caesars ord: "Når de udødelige guder vil straffe en forbryder, sker det, at de giver ham fremgang og straffrihed en tid, for at slaget siden hen skal ramme ham så meget hårdere."

KILDER:
Folke Hellberg "Skånes historia"
Jonny Ambrius "Vem är vem i skånsk historia" "Skånelands historia i fickformat"
Lars Lindeberg "Arvefjenden"
K Arne Blom & Jan Moen "Snapphaneboken"
Uno Röndahl "Skåneland utan förskoning"
Malmö museer "Spelet om Skåne"

[Tilbage til menuen]